Softwarepatenter: Hvad er værst – snyltende lykkeriddere eller usikkerhed?

Thi kendes for ret: ”Du må ikke sælge et af dine vigtigste produkter i dit vigtigste marked”. Ikke en rar dom at få, vel? Dette mareridt blev for nylig virkelighed for Microsoft, da Texas-dommeren Leonard Davis gav den lille canadiske virksomhed i4i ret i, at Microsoft krænkede et af deres patenter. Et patent, der beskriver hvordan en teknisk standard skal bruges – som standarden oprindeligt var tænkt.

For at komme yderligere salt i såret, blev Microsoft også dømt til at betale 240 millioner dollars i erstatning og sagsomkostninger. Microsoft har anket dommen, og der kommer sikkert til at gå år – og mange advokatregninger – før sagen afsluttes. Sandsynligvis med et dyrt forlig.

At en sådan dom kan afsiges i USA skyldes de såkaldte softwarepatenter, hvor man kan patentere en idé, der bruges i et it-program. Ofte beskriver patenterne helt åbenlyst gode og enkle ideer, som brug af ikoner, tabulatorer, eller at se et ”preview” af en fil, uden at åbne den. Patentdebatøren Ole Tange forklarer det således: Man kan få patent på en ide, og man kan få ophavsret på et program. Ophavsretten dækker kun programmet, mens patentet dækker ideen, alle ideer, der baserer sig på ideen og alle programmer, som baserer sig på ideen.

I USA er de store it-virksomheder blevet ofre for lykkeriddere, der grundlæggende ikke ønsker at udvikle produkter. I stedet søger de rigdom ved at opkøbe patenter, og derefter opkræve royalties. Googles patentchef Michelle Lee, skrev i marts på virksomhedens blog: “Af de 20 patent-retssager indgivet mod Google siden slutningen af 2007, er alle på nær to blevet indgivet af klagere, som ikke frembringer eller sælger nogen reelle varer eller tjenesteydelser”

Det er ikke kun it-virksomheder, der bliver ramt. Virksomheder som Motorola, B&O og Kraft Foods er også blevet sagsøgt for at misbruge softwarepatenter.

Men måske skal man ikke græde for mange krokodilletårer på de store it-kæmpers vegne: IBM er en af de virksomheder, der har registreret flest softwarepatenter. Og virksomheder som Microsoft bruger også patentvåbenet mod andre. Senest anlagde de sag mod navigatorfabrikanten TomTom, selvom denne alene brugte en idé Microsoft havde udviklet til en hel anden platform. TomTom svarede igen med at anlægge sag mod Microsoft, for overtrædelse af nogle af TomToms patenter. Som det oftest sker, endte sagen med et hemmeligt forlig.

Spørgsmålet er, om softwarepatenter er med til at beskytte innovation eller ødelægge den. Softwarepatenter beskytter næppe den lille iværksætter i garagefirmaet. I stedet er de blevet de store firmaers – og lykkeridernes våben. Der er også klare eksempler på store it-innovationer, der aldrig var sket, hvis de var baseret på patentbeskyttede teknologier: Eksempelvis Internettet som vi kender det i dag, e-mail og gratis software som Linux..

I Europa – og dermed Danmark – er der en anden praksis end i USA. Tvistigheder om patenter skal afgøres ved de enkelte, nationale retter. Og selvom det Europæiske Patentkontor (EPO) har udstedt en række softwarepatenter, er der kun begrænset retspraksis om disse ved de danske – eller andre europæiske – domstole. Derfor er det uvist, om vi i Europa kommer til at opleve retssager, som den Microsoft var ude for i Texas.

I 2003 blev et EU-direktiv om softwarepatenter indledningsvist godkendt i Europaparlamentet. Direktivforslaget ville tillade patenter på ideer til software, der styrer maskiner og ydre enheder til computere. Mens andre software-ideer ikke kunne patenteres. Forslaget blev desværre forkastet ved andenbehandlingen i Europaparlamentet i 2005.

Sidenhen har andre, europæiske kræfter forsøgt at etablere en Europæisk Patent Domstol, kaldet EPLA, som skal etableres under det Europæiske Patentkontor (EPO). For mig virker det som en mærkelig konstruktion uden demokratisk kontrol: Først udsteder EPO patenterne, derefter dømmer samme organisation. Dvs: Den lovgivende og den dømmende kraft er blandet sammen. Heldigvis er den Europæiske Patentdomstol da heller ikke blevet til virkelighed – endnu.

Så ind til videre må alle virksomheder, der agerer på det europæiske marked, leve med usikkerheden om softwarepatenter. Spørgsmålet er vel også, om det ikke er bedre at leve med denne usikkerhed end at skulle bruge mange ressourcer på retssager med patentparasitterne?

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 25. august 2009