Uden web-browsere som eksempelvis Internet Explorer og Mozilla Firefox ville internettet aldrig have fået den enorme udbredelse, det har i dag. I 1991 opfandt forskeren Tim Berners-Lee de mekanismer, der blev til web-browseren. Firmaet Netscape skabte første bølge af udbredelse, og da MicroSoft i 1995 introducerede Internet Explorer, var succesen hjemme.

Men en web-browser kan kun vise den information, der er fundet; den kan ikke selv finde den. Til det formål skal man bruge en service, en såkaldt søgemaskine. Google er i dag den største spiller på det område.

Søgemaskiner virker ved at læse siderne på internettet, indeksere disse, og til sidst sammenkæde brugernes spørgsmål med sider. I princippet simpelt, men sådan er det langt fra. For det første skal der læses og indekseres en enorm mængde sider. Dette kræver meget store mængder kostbart it-udstyr. For det andet skal brugernes spørgsmål let kunne besvares på en meningsfyldt måde, så det er de rigtige resultater, der vises. Til dette formål anvender søgemaskinerne nogle særlige programmer, som er selve hjertet i tjenesten. Jo bedre den er, jo flere brugere får tjenesten. I dag er vi alle forvent med, at vi kan skrive ethvert spørgsmål op, så får vi på brækdele af et sekund et relevant svar tilbage. Men sådan har det ikke altid været.

I internettets barndom anvendte vi i stedet portaler som Jubii.dk hvor mennesker sad og læste hjemmesider, og derefter placerede en overskrift og et link indenfor en given kategori. Som eksempevis ”biler”, ”sjov”, ”dating” eller hvordan hjemmesiden nu kunne kategoriseres. Jeg kan stadig huske min forbløffelse over interviews med bumsede teenagere, der dengang fik fyrstelige lønninger, havde fantastiske kontorer og drak cola og spiste pizzaer mens de surfede rundt på internettet.

De første egentlige søgemaskiner hed AltaVista og Lycos. De var næsten totalt dominerende på markedet. Men forfejlet markeds- og produktstrategi gjorde, at de tabte deres brugere. Eksempelvis ville AltaVista i 1998 – også – være internetportal. Som så ofte før i it-verdenen kom straffen fra en helt ukendt kant: De to studerende Larry Page og Sergey Brin skabte i 1998 firmaet Google på baggrund af et fælles forskningsprojekt om netop søgeprogrammer – hjertet i søgemaskinen.

Ud over et meget avanceret søgeprogram var de to ekstremt dygtige til at etablere det nødvendige it-udstyr på en meget billig måde: De etablerede deres driftscentre vha af store mængder billige standardkomponenter. Alle deres programmer er og var baseret på baggrund af de gratis Open Source produkter som eksempelvis Linux. På den måde kunne de etablere den nødvendige infrastruktur med mindst mulige omkostninger.

I 2008 havde Google en svimlende omsætning på 21,8 milliarder USD. Omsætningen var 31 % højere end året før – som det er sket næsten lige siden virksomheden blev skabt. Indtægterne kommer fra de – forholdsvis diskrete – annoncetekstlinks, der bliver vist sammen med søgeresultatet. Det er ikke kun søgning, Google er god til: De har skabt et selvbetjeningsunivers, der er ekstremt effektivt. Som konsekvens er der kun ca. 20.000 ansatte i Google, og dermed en omsætning på mere end en million USD – pr ansat.

Andre virksomheder forsøger at få en bid af dette lukrative marked. Mest aggressivt har Microsoft forsøgt sig. Uden særligt held – indtil nu. På det amerikanske marked har Google 63 % af søgningerne, Yahoo! 20% og Microsoft 8%. Microsoft forsøger meget ihærdigt at købe, hvad der skal til for at få en markedsandel: I 2008 købte Micosoft det norske firma Fast for seks milliarder kroner. Fast laver avancerede søgeprogrammer. Senere i 2008 bød Microsoft 223 milliarder kroner for den næststørste søgemaskine – Yahoo!. Handlen gik i vasken, i første omgang.

Der er store regionale forskelle i søgemaskinernes markedsandel. Eksempelvis har Yahoo! 50% af søgningerne i Japan, og Google har kun 40 % af de japanske søgninger. Ofte er der også lokale, nationale spillere. Men de har det svært: Det er meget svært at finansiere den helt nødvendige teknologiske udvikling. Et trist eksempel på dette er danske Jubii.dk: Virksomheden tabte sidste år halvdelen af sine brugere og en del penge: På en omsætning på beskedne 34.2 milloner kroner tabte virksomheden 25.2 millioner kr. Året før var omsætningen 45,6 millioner kroner og resultat -23,7 millioner kr. Ejeren Peter Lundsgaard forventer heller ikke sort på bundlinjen i det igangværende regnskabsår.

Skal jeg give et bud på fremtiden for søgemaskinemarkedet, så er det at Google og Microsoft til sidst vil dominere det traditionelle marked fuldstændigt. Men der vil givet opstå nye nichespillere indenfor eksempelvis søgninger på mobiltelefoner eller særlige typer søgninger. Men de rene nationale spillere har næppe mange chancer.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 16 juni 2009