6.613. Så mange offentlige udbud var der i 2011 viser en ny opgørelse fra Dansk Erhverv. Tallet dækker over både små, nationale udbud og store EU-udbud. Dansk Erhverv kender ikke den præcise fordeling mellem de to. Mit kvalificerede gæt er, at der var mindst 2.000 danske EU-udbud sidste år. I flertallet af disse anvendte myndighederne juridiske og tekniske rådgivere.

Hvis deres samlede honorar i gennemsnit var 300.000 kroner, blev der brugt op mod 600 millioner kroner – alene på rådgivning. Der er derfor tale om en stor del af den offentlige sektors milliardstore forbrug af private konsulenter. Men står resultaterne mål med investeringerne?
”Det er godt at se at opgaverne bliver bragt i udbud, men mange virksomheder oplever også, at det kræver meget tid, og nogle gange for lang tid” siger Jakob Scharff fra Dansk Erhverv. Men han skynder sig også at tilføje: ”Uden rådgivning ville man som leverandør skulle bruge mere tid på at gennemskue udbudsmaterialet”.

Den umiddelbare konsekvens af det store tidsforbrug er, at små virksomheder opgiver at byde, som man før har kunnet læse i denne avis. Det er især til it-anskaffelser, der er mange udbud: Hele 567 af udbuddene sidste år var indenfor it, og mere end halvdelen af disse (352) var egentlige EU-udbud.

Ser man på vinderne af de offentlige it-udbud, er der kun plads til de store: Atea, KMD, Fujitsu Services, Siemens, Logica, IBM og Rambøll Informatik vandt flest danske EU-udbud i 2010, viser en analyse fra Center For Digital Forvaltning (CEDI). De har ikke opgjort it-udbudsvinderlisten for 2011 endnu. Men Troels Andersen fra virksomheden forventer ikke de store ændringer i billedet: ”Det er de store, som vinder – også i 2011 ”, siger han.

En af rådgivernes vigtige opgaver er at beskytte deres klienter mod at begå fejl i udbuddet. Da jeg for mange år siden tjente en god månedsløn som it-konsulent, var det ualmindeligt, at tabere af udbudssager klagede over fejl i udbudsprocessen.

Troels Andersen gjorde mig opmærksom på, at dette er helt anderledes i dag: I 2001 var der 14 sager i Klagenævnet for Udbud. I 2011 var der 109. Derfor bruges der meget energi på at undgå selv den mindste fejl. Eller som Udbudsrådet konkluderede i deres rapport om offentlige udbud i december: ”Frygten for aktindsigt og klagesager i forbindelse med udbudsprocesser får generelt transaktionsomkostningerne til at stige hos ordregiveren”.

Rådgivernes honorarer har ikke været spildt – set fra myndighedernes perspektiv: Selvom antallet af klagesager er steget de sidste år, er de ikke steget meget mere end antallet af udbud.
I Udbudsrådets rapport er der en klar anbefaling til, hvordan antallet af klagesager kan mindskes: De foreslår at: ” Tilbudsgiver overvejer hensigtsmæssigheden i begæringer om aktindsigt og indgivelse af klager”. Eller sagt med andre ord: Selvom krybben er tom, er der ingen grund til at genere kunder og konkurrenter med mere eller mindre berettigede klagesager.

I januar sendte IT-Branchen, DANSK IT, KL og de kommunale it-chefers forening KITA et brev til Folketingets it-ordførere. Heri beklagede de, at de offentlige it-udbud er for dyre og skader innovationen. Eller som de skrev: ”Kommunerne ender alt for ofte med gårsdagens frem for morgendagens løsninger.”

Årsagerne er efter deres opfattelse den stive udbudspraksis og de alt for detaljerede udbudsmaterialer. Begge dele er i høj grad påvirket af myndighedernes rådgivere. På mange måder en bjørnetjeneste.

Europa-Kommissionen skal under det danske EU-formandskab revidere Indkøbsdirektivet. Erhvervsminister Ole Sohn (SF) bekræftede i et kort læserbrev i denne avis i sidste uge, at regeringen arbejder på at skabe forbedringer. Og at der medlemslandene imellem er ”stor enighed om behovet for et mere enkelt regelsæt, der giver mere dialog og forhandling mellem parterne”.

Den øgede dialog vil sandsynligvis ikke reducere rådgiverregningen – tvært imod: Udbudsgiveren skal stadig overholde den grundlæggende regel, at de ikke må forskelsbehandle tilbudsgiverne. Og jo mere dialog, jo større er risikoen for fodfejl.

Men virksomhederne ønsker virkelig denne dialog, hvor rådgivernes omfattende kravspecifikationer ikke er et besværligt filter. En analyse blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 82 % er helt enige eller overvejende enige i, at mere dialog inden udbuddet går i gang vil give bedre løsninger til det offentlige. På samme måde er 72 % helt enige eller overvejende enige i, at dialog i udbudsprocessen vil give bedre og billigere løsninger.

Samlet set: Det store forbrug af rådgivere har ikke givet den offentlige sektor bedre it-løsninger eller gjort det mærkbart lettere for virksomhederne at byde på de offentlige it-opgaver. Men de vil alligevel spille en stor rolle i fremtiden. Vi må håbe, de bliver bedre til at formidle den direkte dialog mellem kunde og leverandør, alle ønsker sig.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 31. januar 2012