Vancouver-Seatle-Portland-Los-Angeles-Panama-Le Havre-Helsingborg-London-Rotterdam-Haifa-London-HJEM

Som næsten altid var der masser af søgang på vej over Stillehavet. Hvem, der gav oceanet det misledende navn, ved jeg ikke!

Men til Vancouver BC i Canada kom vi d. 18. oktober, og kom hurtigt af med de gamle biler, og begyndte i stedet at laste de mange lækkerier fra USAs og Canadas vestkyst: Frosne laksesider, æbler, abrikoser, og meget andet.

Også i USA var havnearbejderne effektive, og sejladsen sketetit om natten. Eksempelvis afgang fra Portland kl 2 om natten, og ankomst til Los Angeles kl 03:00 dagen efter. Afgang fra Los Angeles mod Panamakanalen kl 01:00. Dette fik smadrede rytmen i alle de aftalte vagter. Fordi alle mand skulle hjælpe til, når vi skulle ankomme eller sejle igen.

Men vi var unge og kunne holde til det. Vi havde endda overskud til at tage på tur i Disneyland. Og jeg fik endelig købt de ønskede højtalere …. Mit HiFi-udstyr vejede nu tilsammen 60 kg. Hvordan jeg skulle få det hjem – sammen med min guitar, havde jeg ikke overvejet.

Men herren står den kække bi, som man siger, For nu fik vi de næste havne at vide: Le Havre i Frankrig og derefter Helsingborg! Tiden sneglede sig afsted indtil vi den 18. oktober igen kom til Europa. Og ja, det kan også blæse og være søgang i Europa …

Og lige pludselig var vi næsten hjemme – i Helsingborg! Det var skønt – og meget praktisk. For familie, venner og kærester kom på besøg, og smuglede mine indkøb hjem.

Alt for hurtigt gik tiden. Og snart var vi på farten igen. London og Rotterdam. Vi orkede egentlig ikke at opleve mere,…

Men da vi ankom til Haifa i Israel, vågnede vores indre turist igen. Og vi vik set Jeruslem, Golan Højderne, og de mange spor af krige, som der også var dernede dengang.

Vi fyldte hele skibet med juleappelsiner, og lige inden jul kom vi til England og derfra fløj vi hjem. Fra en fantastisk rejse, der ikke kan gentages. I dag.