Influenza-epidemien kom tidligt til mig i år. Om det var den helt almindelige – eller den nye influenza, der ramte mig, ved jeg ikke. Resultatet var det sædvanlige: Under dynen, aktivitetsniveauet ned. Og så disse besynderlige febersyn, når jeg næsten sov.

Denne gang så jeg Christian Mølsteds dramatiske visualisering af de danske søofficerers farvel til den danske flåde en kold oktobermorgen i 1807. Maleriet viser 90 tungt lastede – tidligere danske – skibe, som nu sejlede mod England med 20.000 tons skibsudstyr ombord. Hvad der ikke kunne medbringes fra Holmen, havde englænderne ødelagt. Danmarks tid som stærk sømagt var forbi.

I min febervildelse var det ikke skibsudstyr, den engelske flåde sejlede væk med. Nej i stedet var det brugbare forretningsmodeller, hvor landets it-virksomheder kan bidrage til vores fremtidige valutaindtjening. De virksomheder, der havde fundet en eksportguldåre, var bragt ombord på skibene, da de blev solgt til udlandet.
Måske var min febervildelse ikke helt ved siden af, desværre: Den seneste økonomiske vurdering af it-branchens virksomheder udkom for nylig – i form af Computerworlds Top 100 liste. Virksomhederne bliver målt på effektivitetsgrad (omsætning pr ansat), afkastningsgrad (indtjening ift. aktiver), overskudsgrad (indtjening overfor omsætning) og omsætningsvækst. Virksomhederne rangordnes på listen efter det samlede score på disse fire parametre.

Sidste års vinder – Stein Baggers IT-Factory – slider på listens troværdighed. Målemetoden er baseret på virksomhedernes regnskaber, og siger ikke noget om fremtidsudsigterne i den enkelte virksomheds niche.

Samlet vinder i 2009 er E-Boks, som lever af at gøre det lettere for danskerne at gemme og finde rudekuverter. Årets vækstkomet er Tre-for Bredbånd, som skruppelløst sender elforbrugernes penge ned i et sort bredbåndshul. I kategorien supersværvægtere (omsætning over 1 mia kr) kåredes SAP Danmark, der er datterselskab af en tysk virksomhed. I kategorien sværvægtere kåredes Multidata, som hjælper danskerne med at udbetale løn.

Disse virksomheder – og langt de fleste af de andre virksomheder på listen – lever alene af at levere service i Danmark. Der er meget langt mellem virksomheder, som direkte bidrager positivt til vores handelsbalance. Men kan vi leve af at klippe hinanden? Næppe!

Den danske flåde lærte hurtigt nye veje efter 1807: I stedet for kostbare fregatter og linjeskibe byggede man i stedet kæmpe robåde som man kaldte kanonbåde. Disse kunne i vindstille overfalde fjendens skibe. Men det var ikke den eneste forandring.
Dampmaskinerne erstattede gradvist behovet for sejl. Til sidst fjernede teknologien helt formålet med at genbygge sejlskibene. Men hvordan fandt Flådens skibsbyggere frem til hvordan den nye slags skibe kunne bygges?

Frank Allan Rasmussens giver i bogen ”Holmen – fra flåde til folk” overraskende svar på det spørgsmål: For det første udførte Danmark regulær industrispionage ved at sende officerer til udlandet – især England – for minutiøst at studere hvordan den slags skibe – og især motorer skulle bygges.

Men lige så overraskende, købte Danmark hurtigt både teknologi og know-how fra den tidligere fjende. Allerede i 1840 købte Flåden to dampskibe i England. Få år senere blev englænderen William Wain overtalt til at hjælpe danskerne med at mestre den nye teknologi. Det var ham, som senere gik i partnerskab med den københavnske maskinfabrik Maumgarten & Burmeister. Burmeister & Wain blev dannet i 1865, og et langlivet industrieventyr blev født.

Skal vi lære af flådens historie må vi først opgive vores selvfede begejstring og erkende, at slaget er tabt: Der er kun få danske it-virksomheder tilbage, der har international eksport-kaliber. Derefter må vi nøje studere, hvad de succesrige, udenlandske it-virksomheder gør. Og få de bedste af deres kræfter til Danmark.

For små it-virksomheder kan godt skabe store værdier. Bare tænk på Skype eller Navision. Hvordan det kan lade sig gøre? Det handler næste uges kommentar om.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 6. oktober 2009