Voksenliv
-
Jeg havde rigeligt at tage mig til i 1990erne. Lidt vel rigeligt kan jeg i dag se, når jeg kigger tilbage. Men jeg var ung, fuld af energi, og troede at jeg kunne overkomme alt – og havde pligt til at gøre det. Det var en fejl, jeg lærte meget af. Og som i sidste…
-
“Elsker dagen efter dagen” er en hyldest til hverdagen. Til det enkle liv, som kan skabe glæde – trods sygdomme og truende skyer i horisonten. Og januar kulde og mørke. Hør den her: Kan også høres og ses her Om sangen Det er let at forfalde til mismod. Specielt hvis man går hjemme i urolige…
-
Der er intet uddrag, da dette er et beskyttet indlæg.
-
Jeg kan bare ikke tie Det er ikke altid, jeg taler. Men meget ofte husker jeg, hvad der blev sagt. Og bruger det i en kommentar i eksempelvis Jyllands-Posten, eller i mine erindringer 🙂 Lige fra jeg startede med at sende breve, har jeg været glad for at udtrykke mig på skrift. Siden har jeg…
-
Der er intet uddrag, da dette er et beskyttet indlæg.
-
Ingen havde ventet, at Elisabeth Knudsens arbejdsliv blev så imponerende, som det blev. I det mindste ikke, da hun som barn havde dårligt hjerte. Men den gang og resten sit liv viste hun hvordan hun igen og igen kunne “knokle med livet til hun segnede” som hun sagde. Karriere 1940 – 1945: Sygeplejerskeelev på Ridshospitalet1945 –…
-
Forårsglad blues Om sangen Første gang jeg så voksne græde af glæde var en forårsdag i maj. Årsagen var, at den iøvrigt lede forstanderinde på kystsanatoriet havde fundet de første udsprungne bøgeblade. Det forvirrede mig, for hvordan kunne så strengt et menneske vise så stærke følelser? Over så lidt? Men i dag – hvor jeg…
-
Overgangen fra det prestigefyldte chefjob til kronisk patient var ikke let for Per Palmkvist Knudsen. Store dele af denne artikel blev bragt første gang i Parkinsonnyt Nr 4 2020 “Ved du hvorfor du er her?”, spurgte neurologen med hendes rolige og neutrale stemme på sygehuset en januardag hvor den blege vintersol forgæves forsøgte at sprede…