Tolne

Foto: Tolne, udsigt mod VNV fra Tolne Bjerg.- tv. Vestergaard th. Østergaard. Fra: Arkiv.dk.

Tolne – min mormors hjemegn

Min mormor, Marie Jensen, blev født og opvoksede under fattige kår i det smukke istidslandskab ved Tolne, tæt ved Sindal midt i Vendsyssel. Omtrent mindtvejs mellem Hirtshals og Frederikshavn.

Naturen var smuk, men det krævede hårdt arbejde at forvandle lyngbakkerne til frugtbare marker. Det var intet socialt sikkerhedsnet, så man måtte stole på familien og Gud.

Resultatet var fromme og flittige mennesker med et imødekommende og lyst sind. Det var i det mindste min oplevelse, når jeg besøgte min slægt i min barndom og ungdom. Deres håndtryk var som at få lagt hænderne mellem to betonfliser, og religionen var overalt.

En meget regnfuld og stormende aften blev jeg og min familie hentet på stationen af mors kusine Marie i hendes lyseblå Opel Kadet. Da hun kørte derfra, brugte hun ikke vinduesviskerne, for de var gået i stykker. Men det betød ikke noget, for hun kørte med Gud, som hun sagde. Hurtigt gik det gennem de snoede mørke landeveje i det bakkede landskab. Som ved et mirakel nåede vi helsskinnede frem.

Man kan grine af eksemplet, men det illustrerer hvilken ro deres tro gav dem. De hvilede i nuet og frygtede ikke fremtiden.

Nøjsomme var de også: helt op i 1980erne havde nogle af dem stadig et lokum, som gæsterne dog ikke skulle bruge.

Et lokum er et toilet, der kun består af trækasse med låg, hvor der er et hul i hvor man sætter sig. Under hullet er en spand, hvori man leverer det, man skal. Spandens ildelugtende indhold graves ned om morgenen, men resten af dagen står spanden og lugter, efterhånden som den bliver fyldt. Mens fluerne lystigt summer rundt. I min barndom havde vi også lokummer i kolonihaven.
Foto: Georg Jensen graver lokumsspand ned

I dag er der godt 200 indbyggere i Tolne1 Der var ca. 150 beboere da Marie Jensen voksede op.

Mest berømt for stedet er Tolne Bakker, hvorfra man havde flot udsigt til det østlige Vendsyssel og Skagen2

Fotos fra Tolne

Tryk på de enkelte billeder for at se dem i større størrelse.

  • Foto: Købmandsforretningen i Tolne ca 1910. Fra Arkiv.dk
    Tolne Købmandsforretning ca 1910.

Relevante videoer

Kilder

  1. Tolne, Wikipedia, hentet d 13.12.2024 ↩︎
  2. Tolne Sogn, Trap Danmark, hentet d 13.12.2024  ↩︎

Samt egne erindringer

Hjem » Tolne


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *