Firmaet Netkey er gået konkurs skriver ComON i dag. Netkey tilbød kunderne at de via internettet kunne få en virtuel pc-desktop. Den indeholdt adgangen til et personligt skrivebord, forskellige programmer, netbank og lignende.

Firmaets (få hundrede) brugere oplever nu på egen krop cloud computings dilemma: Det er virkelig godt, når det virker. Men man er helt på spanden, hvis teknologien driller, eller hvis udbyderen går konkurs.

Hvis jeg eksempelvis kun kan bruge min netbank via min virtuelle desktop i “skyen”: Hvad gør jeg så når den virtuelle desktop forsvinder? (hvis en virtuel ting ellers kan dét).


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *