Endelig har jeg fundet et emne, min skråsikre teenagedatter og hendes lige så selvkloge kæreste ikke er helt sikre på! De plejer ellers altid at have en urokkelig mening om alting. Som unge mennesker tit har. Det er på mange måder livsbekræftende, men kan også gøre debatter over middagsbordet trættende.

Det usædvanlige emne er Wikileaks. Hjemmesiden har siden 2007 gentagne gange været brugt til at offentliggøre fortroligt materiale. D. 25. juli offentliggjorde Wikeleaks mere end 91.000 hemmelige dokumenter fra krigen i Afganistan.

I udgangspunktet er de unge i min husstand positive over for organisationen, men ikke hvis offentliggørelsen kommer til at skade nogen. Mange kan desværre komme til skade, som følge af udgivelsen.

Selvom Wikileaks har tilbageholdt 15.000 af de militære dokumenter, de modtog, fik de i skyndingen ikke slettet navnene i resten af dokumenterne på hundredvis af civile afghanere, der har samarbejdet med Nato-styrkerne. Gad vide hvad Taleban vil gøre ved de navngivne personer? ”Ingen har endnu lidt skade” udtalte den tilsyneladende alvidende stifter af Wikileaks – Julian Assange. Jeg tvivler på, at det fortsætter sådan!

På samme måde firkantede måde skriver organisationen på deres hjemmeside, at ”ingen kilde har nogensinde været afsløret”. Det er ikke helt rigtigt.

Det seneste – kendte – eksempel på det modsatte er den unge amerikanske soldat Bradley Manning. Han er anholdt og anklaget for via Wikileaks bla. at have lækket en militær video fra 2007, der viser en amerikansk militærhelikopters nedskydning af 12 civile i Bagdad. Bradley blev dog ikke afsløret gennem svagheder i Wikileaks, men af sig selv: I en chat med en internethackereren Adrian Lemo fortalte han om hans gerninger, og hackeren endte med at angive ham.

At der er kommet en dominerende ”meddeler-central” kan blive en fare for de anonyme kilder: Modsat hvad mange tror, formår ingen organisation eller virksomhed i dag overvåge al trafik på internettet. Der sker simpelthen for meget. Men kan man afgrænse den mængde, der skal holdes øje med, bliver det meget mere opnåeligt. Og nu ved alle, at trafik til og fra Wikileaks er interessant. Nyttigt, hvis man vil afsløre informanter eller opsnappe, hvad der bliver indleveret.

Før sommer foreslog jeg denne lov: ”Intet er hemmeligt på internettet. Og den, du mindst ønsker skal se noget, gør det som den første”. Det gælder sandsynligvis også for kilder til Wikileaks.

For det første efterlader man næsten altid spor i digitale dokumenter. I et tekstbehandlings-dokument står der eksempelvis, hvem der har oprettet dokumentet og hvem der har sidst har åbnet det. Men i næsten alle andre typer filer er der lignende eller andre afslørende oplysninger. Nogle gange skyldes de digitale spor en bevidst facilitet i programmet. Andre gange skyldes det en sikkerhedsfejl. Sporene kan fjernes, men mange glemmer det, eller gør det utilstrækkeligt.

For det andet er det uendeligt svært helt at skjule, hvem man er, når man færdes på internettet. Der findes et andet aktivist-initiativ, som hedder TOR. Ved hjælp af en række servere, som stilles til rådighed af frivillige, sløres brugerens identitet. Men nogle af serverne er formentlig stillet til rådighed af organisationer, som gerne vil følge med i, hvad der sker, mens brugerne tror sig i sikkerhed.

Endelig skal man ikke bevæge sig meget rundt på internettet, før man har fået installeret hundredvis af små programmer, der eksempelvis kan fortælle ophavsmanden, hvilke hjemmesider man besøger, og hvad man læser på dem. Normalt er disse udarbejdet for at kunne vurdere trafik eller for at tilpasse annoncer eller andet indhold. Hvis jeg skulle afsløre informanter, ville jeg lave og sprede et lignende program, der noterede hvem, der besøgte den side på Wikileaks, hvor man kan indsende dokumenter, samt brugerens ip-adresse på det tidspunkt.

Har man først brugerens ip-adresse, kan der være kort til vedkommendes fysiske adresse: Hackeren Samy Kamkar viste for nylig hvordan man let kan finde den fysiske placering af næsten enhver brugers trådløse router. Dette ved hjælp af et lille program i offerets browser samt de offentligt tilgængelige oplysninger om trådløse routere, Google har samlet ind under deres street view optagelser.

Det er næppe kun efterretningstjenester, der vil interessere sig for trafik til og fra Wikileaks. Terrornetværk som Al-Qaeda har både organisationen, teknologien og midlerne til at gøre det samme. For at få materialet inden de farligste hemmeligheder er fjernet af Wikileaks, eller for at rekruttere muldvarpe til egne formål.

Wikileaks – og dets stifter – er blevet højt profileret. Måske på bekostning af deres kilders langsigtede anonymitet.

Bragt som kommentar i Morgenavisen Jyllands-Posten d. 10. august 2010
Egentlig blog-debat om emnet er her