Egentlig skulle jeg være startet mandag d. 1. maj 1989 på mit nye arbejde hos komsulentfirmaet Fischer & Lorenz . Men i min første arbejdsuge skulle jeg deltage i et strategiseminar, som fandt sted på Rhodos. Derfor tog Vivi, Emil og jeg afsted med charterflyet allerede lørdagen inden. Sammen med alle mine kommende kollegaer, deres fæller og mange af deres børn. Virksomheden hed Fischer & Lorenz opkaldt efter de to stiftere og hovedejere, Erik Lorenz Petersen og Allan Fischer-Madsen.

Erik og Allan var så forskellige som nat og dag. Erik var den udadvendt, charmerende kommunikator, mens Allan var mere stille, analyserende og taktisk tænkende. Men netop derfor var de et godt makkerpar, som endda delte kontor.  

En nørd der forstår nørder

Jeg var den første ansatte i et af de fire nye datterselskaber skulle opdyrke nye rådgivningsområder.  Indtil da havde Fischer & Lorenz mest beskæftiget sig med telefoni og netværk. Et område, som dengang var meget kompliceret, og krævede rådgivning fra højt specialiserede ingeniører. 

Men nu skulle virksomhedens marked udvides med alle de systemer, som benyttede de mange nye kommunikationsmuligheder. Derfor blev de fire underafdelinger startet dengang. Niels Korsholm Petersen var ansvarlig for det ene, som havde det kryptiske navn COMINCO. 

Jeg havde sendt en håndskreven ansøgning. Det havde Niels Korsholm Petersen ikke set før. Da jeg startede, havde jeg ikke den store forstand på mine kommende faglige områder. Mit speciale på dette tidspunkt var jo decentrale systemer og kunstig intelligens.

Men Niels Korsholm og jeg var overbeviste om, at det skulle jeg nok få lært, hvad jeg også gjorde.

Rhodos formede venskaber

Om dagen sad vi i nogle kolde kælderlokaler, og kiggede op på pool-kanten, hvor vi kunne se vores familiers solbeskinnede ben og høre deres glade plasken i vandet. Men forretningsstrategierne skulle forberedes, præsenteres og revideres. Og det blev de da. Men nogle genistreger var det næppe. Som jeg husker det, blev ingen af de optimistiske mål nået.

Til gengæld skabte turen en masse sociale relationer, som gjorde at de mange eksperter blev længe i virksomheden, og ofte kom tilbage igen. Også dengang manglede der digitale eksperter, så det var et klogt træk. Selvom ingen rigtigt forstod, hvad det var Niels og jeg skulle tage hånd om. Navnet COMINCO var heller ikke selvforklarende …

Det er svært at kommunikere

Forestil dig, at du skal kommunikere med nogen, du ikke kan se, og aldrig har kommunikeret med før. Først skal I aftale gennem hvilken kanal i skal tale sammen: Telefon, mail, breve, døvesprog, …. Så skal I vide, hvordan man finder hinanden i denne kanal. Og til sidst skal I finde en pålidelig mekanisme, så i bedst kan finde en anden vej, hvis en kanal pludselig bliver afbrudt.

Det lyder indviklet, ikke? Men du er ikke færdig endnu!

Du skal også finde ud af, hvilke lyde, der er i alfabetet, hvordan man sammensætter det til ord, hvilken betydning disse har, og hvordan de sammensættes til eksempelvis en besked om, at jeg gerne vil købe en container grønne bananer, som skal fragtes til Brugsen i Nykøbing Falster (ikke Nykøbing Sjælland!). Og som skal leveres d. 20. april 2025 klokken 12:00. Ikke før. Ikke senere. Og jeg skal have 30% rabat. 

Alt sammen skal ske på en sikker og kosteffektiv måde.

Nu blev det noget mere indviklet, ikke?

Heldigvis var der udviklet standarder og teknikker, som gjorde den slags kommunikation meget lettere. Det var en del af opgøret med IBMs monopol, som jeg skrev om i det forrige afsnit. 

Fischer & Lorenz havde fået godt fat i kunder der efterspurgte viden om den første del (netværk og telefoni). Nu ventede metoder og standarder til at etablere den egentlige kommunikation. Det kom, men på måder, ingen havde forudset. Mere om det senere. 

Meget var nyt

Alle i Fischer & Lorenz var glade for biler. Så det blev forventet, man kunne køre bil. Det kunne jeg ikke, men jeg fik et kørekort, lige inden jeg blev 30. Vivi og jeg anskaffede en knaldrød Citröen AX, som lige kunne rumme barnestol, bagage, barnevogn, og hvad der ellers var behov for. Men det var under alle omstændigheder meget mere bekvemt end bus og tog, som vi indtil da havde klaret os med.

Den største ændring var nok, at vi nu skulle vi til at være en familie, med alt hvad det indebærer. 

Jeg skulle lære farrollen. Men med så elskeligt barn Emil og senere Nathalie, var det ikke svært.

Vivi var blevet rask igen – heldigvis. Hun holdt barsel fra august 1987 til august 1988, hvor hun startede på seminariet igen. Denne gang på N. Zahles Seminarium ved Nørreport Station. 

Hun blev færdig i sommeren 1990. Knapt et år efter, jeg var startet i Fischer & Lorenz.  Men der var ingen stillinger at få! Eksempelvis var hun ansøger nr 385 til et barselsvikariat på Bernadotte-skolen. Vi var endda villige til at flytte til sydsjælland, så hun kunne pendle til Lolland, og jeg kunne pendle til Vangede Bygade. Dette transporthelvede blev heldigvis ikke til noget.

For ikke at gro helt fast i sofaen tog Vivi et job som madmor i en vuggestue i Jonstrup. Ikke just det, hun havde uddannet sig til. Men heldigvis kunne vores lille bil fragte os til Marielyst

Det var også i den tid, at homo-sexuelle fik mulighed for at gifte sig. Eller indgå registreret partnerskab, som det hed. 

Min bror Ole blev som en af de første gift på denne måde med sin første mand, Magnus.

Det var også nyt for mig at være i en så lille virksomhed, med endnu mindre vidensdeling ved nye projekter.  

Dødens forgård

Fischer & Lorenz boede dengang i beskedne lokaler i Vangede Bygade, oven på det lokale supermarked. De nye afdelinger lå endda i en ”blindtarm” på den anden side ad gangen. I fuld eftermiddagssol, så man kunne vælge mellem at høre på de lokale fuldebøtter foran supermarkedet, eller lukke vinduerne og finde sig i varmen i de stegende kontorer. Hvis man da ikke arbejdede hjemme om eftermiddagen.

Ikke overraskende var der næsten altid tomt i vores ødemark, for der var intet mine nye kollegaer skulle over til saunaen for. Jeg selv havde kun anledning til at komme over til ”hovedkvarteret” for at hente print eller spise frokost.  Så det var så som så med vidensdelingen – begge veje.

De fire datterselskaber levede da heller ikke længe. Det var også kun Niels Korsholm, undertegnede og Thomas Skousen, der overlevede isolationen i den varme blindtarm.

På den hårde måde fik vi alle lært, at selv en lille geografisk barriere kan skabe dybe kløfter. 

Men heldigvis fik jeg opgaver, så jeg kunne komme ud til kunderne. 

Standarder var svære

Et af de første projekter, jeg arbejdede med, var hos DSB. De skulle have tre it-systemer fra tre forskellige leverandører (Nixdorf, Digital og Unisys) til at kommunikere med hinanden. Eller rettere: At kunne flytte filer mellem de tre miljøer. Det er en meget enkel øvelse i dag. Men var det bestemt ikke dengang. Det var så indviklet, at man kunne skrive en fire sider lang artikel om det   😊

De tekniske standarder, der blev anvendt, var først lige blevet færdige, og derfor var der mange ting, som skulle aftales og prøves. Problemet var bare, at den internationale standardiserings organisation ville have penge for de dokumenter, der beskrev protokollen. 

Derfor havde ingen leverandører produkterne klar, når standarderne endelig udkom. Efter årelange møder i standardiserings grupper. Det kunne blive en vaskeægte dødssejler.

Lagde du mærke til, at de tre – dengang vigtige – leverandører hos DSB slet ikke findes mere?

Internationale ambitioner

Det var ikke kun funktionelt, at Fischer & Lorenz skulle vokse. Det var også geografisk. Derfor var der åbnet et kontor i London. Det lykkedes også Allan Fischer-Madsen at sælge bistand til luftfartsbooking systemet Amadeus, som havde udviklings afdeling i Nice. I første omgang drog ungkarlen Keld Bisgaard derned, men snart blev jeg også knyttet til projektet. 

Vivi følte ikke, at hun havde noget i vuggestuen i Jonstrup, hun ikke kunne undvære. Så da jeg blev spurgt om vi ikke (også) ville bosætte os i Frankrig, var vi ikke længe om at sige JA TAK!

En kold februar morgen pakkede Vivi og jeg derfor bilen. Det vi ikke kunne have med, lagde vi i en kælder. Lejligheden blev fremlejet, og så kørte vi ellers sydpå. Til en af de bedste oplevelser, vi har haft.

Fem store begivenheder i samme periode

• Muren mellem øst og vest faldt, Sovjetunionen opløses og de gamle kommunistiske diktatorer i Bulgarien, Albanien, Rumænien mfl afsættes (1989-1990)
• Nintendo lancerer Gameboy (1989)
• Sydafrika afskaffer Apartheid og Nelson Mandela løslades (1990)
• Den første Golf krig (1991)
• World Wide Web lanceres på internettet af Berners-Lee. (1991) indtil da var der 260.000 internet brugere. I dag er der mere end 5 milliarder.

Hvilken musik hørte vi?